Viola - 2 i en - smuk sommerkjole og bluse med quiltet bælte

Kjolen viola er en smuk sommerkjole med en løs pasform, der kan syes i en let bomuld f.eks. en liberty - eller som vi har gjort her - i en bomulds voile fra det japanske firma Kokka. Viola kan også syes i en silke eller en tung viscose, og blive en meget smuk festkjole til sommerens fester. 

Du kan enten vælge at lave Viola med pufærmer - der sidder langt inde på skulderen - for at give et feminint og ikke bredskuldret look, eller med almindeligt ærme hvis du er mere til det.

Viola har rynk både for og bag der giver ekstra fylde, og overskæring og slids på bagstykket der lukkes med en trense og en knap. Modellen kommer med et smukt quiltet bælte, der er med til at markere taljen og give et meget feminint look, men kan selvfølgelig også bruges uden bælte i et mere løst afslappet sommerlook.

Modellen er en 2 i én som både kan laves som kjole, eller i en forkortet udgave, som en smuk sommerbluse med bælte.

I modellen kommer du igennem følgende:
  • Flytning af indsnit
  • At lukke og åbne indsnit til mervidde
  • Forlængelse af grundform
  • Hvordan du lægger mervidde ind forneden
  • Hvordan du laver halsudskæring

  • Sænkning af ærmegab
  • Tilskæring og syning af bærestykke
  • Tilskæring af ærme - med og uden puf

  • Hvordan du tegner bæltet

  • Hvordan du laver rynk eller evt. læg
  • Oplægning
  • Klipning & påsætning af skråbånd
  • Syning af håndsyet trense
  • Hvordan du syr fransk søm
  • Quiltning af bælte

Kurset indeholder en detaljeret sybeskrivelse og undervisnings videoer til konstruktion og syteknik, så du guides trygt igennem kurset fra start til slut.
  • Underviser

    Charlotte Wiegand
  • Kursusform

    Kurset er et online kursus hvor du modtager undervisning via videomoduler og pdf vejledninger.
  • Sværhedsgrad

    Novice
  • Vejledning

    Du får adgang til live vejledning to gange om måneden, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål til underviseren. Se nærmere under menuen vejledning. Derudover bliver du inviteret til en sparrings gruppe på facebook, hvor Dressmakers Atelier´s kursister kan udveksle viden. 
  • Grundform

    På kurset skal du bruge din personlige bluse/kjolegrundform

Hvad er inkluderet?

  • Videoer med undervisning i konstruktion
  • Videoer med undervisning i syteknik
  • PDF med Modelark
  • PDF til materiale vejledning
  • PDF med mønsteroversigt
  • PDF med syvejledning
  • PDF med designark
  • Adgang til live vejledning via zoom  
  • Sparring i Dressmakers Atelier´s Facebook gruppe

Som Creator

Vil du få en introduktion til designet, materialeforslag og undervisning i konstruktion af modellen. Derudover vil du have mulighed for at deltage i fælles live vejledning via zoom, med interaktion og mulighed for spørgsmål. Du vil også have mulighed for at blive en del af Dressmakers Atelier´s sparrings gruppe på facebook, sammen med andre som har deltaget i vores kurser.

Dit personlige design

Du har mulighed for at sætte dit eget præg på designet, afhængig af hvilke designforslag du benytter.

Course Lessons

Mød underviseren

Charlotte Wiegand

Direktør for Dressmakers Atelier og underviser

Gennem mine mange år som underviser på blandt andet Kursuscenter Emilielunden som jeg har ved siden af Dressmakers Atelier, har "det gode håndværk",- konstruktion, skrædderi og syning været min passion - at udvikle beklædning, som på fineste vis komplementerer en krop, hvor der er taget højde for design, konstruktion og materialer.

Jeg elsker, at fordybe mig i håndværket og videreformidler det med stor glæde til alle deltagere på Emilielundens kurser.

Min mission med Dressmakers Atelier er at udvikle online kurser i tilskæring og syning af høj faglig kvalitet, som via blandt andet live vejledning næsten er, som var man på et fysisk kursus.

Jeg glæder mig til at skabe spændende beklædning sammen med dig.
Patrick Jones - Course author
Created with