Hvad er forskellen på stangtøj og skræddersyet tøj?

 I beklædningsbranchen bruger man en husmodel som har de standardmål, som firmaet har sat op for ramme en given målgruppe.

Tøjet bliver tilrettet på husmodellen og ud fra hendes kropsform. Hvis husmodellen stopper og der bliver ansat en ny, kan formen på tøjet godt ændre sig, hvis der ikke sidder en skarp konstruktør, som er opmærksom på hvordan modellerne ser ud.

For selvom man har samme mål kan placering af bryst,talje og hofte, samt kropsholdningen være meget forskellig. Der er ikke mange mennesker som er ens i tværsnit på de 3 mål bryst, talje og hofte. Derfor kan man opleve at et brand, man har været glad for i lang tid pludselig ikke passer helt så godt længere. Det samme gør sig gældende for snitmønstre.

De er også udviklet ud fra standardstørrelser ud fra én given kropsform. Derfor kan man komme ud for at skulle ændre på mønstret hvis man ikke passer 100 % på bryst, talje og hofte m.m. Og i nogle tilfælde er der også lagt sømrum ind i mønsteret, så det er lige til at tegne af. Det kan godt give problemer hvis du skal til at lave om på mønstret for at tilrette det eller lave om på designet, da det er svært at have overblik over, hvor der er lagt sømrum på. 

Som skrædder tager man højde for kropsformen og skaber en grundform, der passer den enkelte kunde og udvikler designet som kunden ønsker ud fra grundformen. Det er en helt videnskab i sig selv at lave grundforme som passer og komplimentere individets figur. Så når du skal i gang med at konstruere egne mønstre er det vigtigt du får lavet en grundform i samarbejde med en dygtig skrædder som kan sit kram.
Created with